Til dem der kunne være interesserede tilbyder jeg fotografering af heste.
Foto Sessions
En foto session er hvor jeg kommer hjem til jer og tager billeder af jeres heste hjemme hos jer selv.
Ved foto sessions aftaler vi en dag hvor jeg kommer og tager billeder af alle de af jeres heste i kunne tænke jer.
For at få det optimale ud af en fotosession er der nogle ting man bør tænke på når vi laver aftalen.
Det første er at jo bedre lys jo bedre billeder. Billederne bør tages udendørs og helst i godt vejr da det giver det bedste lys. De bedste tidspunkter er morgen eller eftermiddag/aften, idet lyset midt på dagen ofte kan være for kraftigt og give nogle fladere billeder. Dermed ikke sagt at man ikke kan tage nogle rigtig fine billeder også midt på dagen.
En anden ting som jeg synes er vigtig er bevægelse. Jeg synes bestemt man får de flotteste og mest dynamiske billeder når der er bevægelse i hestene. Derfor tager jeg selv altid mit kamera med i situationer hvor jeg ved at der vil være "action" i flokken. Gode eksempler er når hopperne lukkes sammen med hingstene, når hingstene lukkes sammen, når flokken lukkes på sommerfold eller lignende. Derfor kan det være en god ide at planlægge sin fotosession i forbindelse med en lignende begivenhed hvor man ved at hestene kommer til at bevæge sig.
Halvdags fotosession
Her kommer jeg hjem til jer og bliver gerne i 2-3 timer alt afhængig af hvor lang tid det tager at få taget de ønskede billeder.
Her vil som regel være tale om billeder af max 10-15 heste. Jeg vil forsøge at få nogle gode "action" billeder af hestene, og efterfølgende også opstillingsbilleder hvis dette ønskes.
Heldags Fotosession
Her er tale om en dag hvor jeg kommer og tager billeder af mange heste, over 15 stk og bliver hos jer 3-6 timer.
Igen vil der kunne tages både
"action" billeder samt opstillede billeder.
Priser
Halvdags fotosession: 500,- + kørsel
Heldags fotosession: 850,- + kørsel
Billeder i forbindelse med fotosession: 4,- pr billede inkl. beskæring
(min. 25 billeder)
Billeder i forbindelse med fotosession: 2,- pr billede uden beskæring. (min. 50 billeder)
Kørsel: 2,- pr kørt kilometer
Jeg kan også få fremkaldt billederne, hvis dette skulle ønskes. Priserne vil da afhænge af størrelse på fremkaldelsen.
Fotosessions
Herunder kan ses nogle eksempler på billeder jeg har taget af forskellige ponyer, både ved events og fotosessions |