Nyheder 2013

 

 

Forsiden

Nyheder

Stutteriet

Resultater

Hingste

Hopper

Føl

Plage

Bedækninger

Salg

Solgte heste

In memorium

Farvegenetik

Galleri

Kontakt

Links

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_________________________________________________________________________________________________

D. 30. December

Lige en lille hurtig update inden året slutter.

Lille Zippo er rejst til Østrig hvor han er faldet godt til og hans nye ejer er super glad for ham, så det er dejligt at få updates og billeder derfra.

Et par ponyer mere er rejst. Den ene er den smukke sorte perle Arwen som flyttede hertil for ikke så længe siden.
Dina der har købt Zita, havde forelsket sig fuldstændigt i Arwen og fik overtalt mig til at gå af med hende.
Havde ellers glædet mig til at fremstille hende og se hvordan hun kunne gøre det i avlen, men vi har aftalt at jeg stadig fremviser hende til kåringen og at jeg også kan have mulighed for at trække et føl eller to i fremtiden hvis jeg får lyst, da Dina ikke skal have føl på alle hopperne hvert år.
Jeg synes hun er en super spændende hoppe, og det bliver interessant at fremstille hende til kåring her i Danmark.
Hvis ellers hun holder godt huld med sit første føl ved siden til sommer, bliver det nok her i 2014 hun kommer afsted.
Med Arwen er også lille nuttede Patron flyttet. Han skal være selvskab til Dina's hingst og hvis udviklingen er god også kommende hingsteemne.

Jeg havde ikke selv nogen ponyer med til det årlige M&M Christmas Show i år. Istedet tog jeg lille Papaya med og så fremviste jeg Dina's ponyer for hende.
Med hende havde hun hendes vallak Farmens Filur og så lille Patron.
Filur vandt sin klasse med 40 point (som var næsten det højeste der blev givet på dagen) og lille patron fik rigtig fine 38 point og en fin beskrivelse.
Skriver Patrons resultat ind på hans side på et senere tidspunkt.

Nå men der bliver kun tid til denne korte lille opdatering denne gang, da jeg har rigeligt at se til for tiden.
Mere om dette i næste opdatering i det nye år!

__________________________________________________________________________________________________

D. 22. September

Så har jeg været afsted til Føl- og Plageskuet i Roskilde til Store Hestedag.
Med mig havde jeg Zilver og Zippo.
Selvom Zippo var vokset en smule fra hinanden op til showet og var blevet lidt højstillet, synes jeg stadig han var et rigtig fornuftigt lille mini føl at se på.
Han bevægede sig også rigtig godt med fint indundergreb i skridten og godt løft i traven. Hjemme trænede vi væk fra mor helt uden problemer, men da vi kom derhen ville han desværre ikke rigtig stå stille, så min opstilling af ham har nok ikke lige været optimal. Nå men derfor var jeg stadig meget skuffet over de kun 34 point han kunne hive hjem.

Zilver var ikke i den bedste udstillingskondition (det er hun aldrig med føl ved siden), men synes stadig hun så ret godt ud. Hun måtte som før nøjes med 21 point (dyrskuepoint), så det var ikke den store overraskelse, men stadig lidt skuffende at få og vide at hendes kropspartier ikke var helt harmoniske, for er der noget Zilver er så er det harmonisk. Til gengæld synes jeg jo at Zilver har alt for fine lemmer, men der var beskrivelsen kun knap føre.

Nå men når nu vores egne resultater ikke var noget at råbe hurra for, så var det særdeles glædeligt at Bamse's første og enenste føl i Danmark, Kivi's Ronaldo, klarede sig super godt.
Han blev nummer to i det store stærke hingsteføl hold, med flotte 42 point! Han var lidt anspændt på dagen, men travede lige så fantastisk som sin far og fik 99879!
I BIS finalen fik han en flot 5. plads.
Super dejligt og ejer Mette var bare super glad, så stort tillykke til hende med lille Ronaldo.

Der er desuden sket en lille udskiftning i ponybestanden herhjemme.
Weekenden efter Store Hestedag tog Lena og jeg til Gørlev Plageskue og med mig havde jeg Zita der skulle fremvises i klassen for 2 års hopper.
Jeg havde kun trænet en enkelt gange hjemmefra, men Zita opførte sig intet mindre end perfekt, og fik fine 22 point (dyrskuepoint) og meget ros for hendes dejlige trav.

Efter showet kørte vi Zita hjem til hendes nye ejer, Dina Nielsen - Farmens Shetlandsponyer, der skal bruge hende til avl og udstilling.
Det var hårdt at sige farvel, men heldigvis er det bare på gensyn, idet Zita kommer tilbage næste år og bliver bedækket med Waldo. Og så har jeg også lovet at fremvise hende når hun engang skal kåres.
Zita gav lige en lille fremvisning af hendes fine trav til hendes nye pony venner:

Hjemme på folden går denne unge dame nu istedet:

Arwen v. Portma Zathe
Hun er en smuk sort hoppe som jeg glæder mig til at stille til kåring i 2014.

Hjemme på gården er hopperne nu også taget fra hingstene og de drenge der skal gå sammen i vinter er lukket sammen.
Det blir York, Zodiac, Bamse og Lena's lille Challure.
Vi forventede en masse action, men der var blot en smule snusen, en smule hylen, så lidt leg og så gik de alle igang med at græsse. Ja man skulle tro det bare var 1-2 års hingste vi havde lukket sammen.

Resten af billeder er lagt på facebook, så dem kan i se på Stutteriets Facebookside.

Waldo bliver gående i Ølby i vinter, hvor han skal agere lege onkel for Commander, Benetton og lille Zippo (ihvertfald indtil han skal rejse til Østrig).
Hans hopper bliver taget fra til oktober og så kommer de hjem og går med resten af hopperne herhjemme.

Tamelone er nu også kommet hjem fra hingst og er forhåbentlig drægtig med Silbersee Luxus.
Hendes lille føl Patron har virkelig udviklet sig mens han har været væk og er bare en rigtig dejlig lille bamse!

Overvejer at stille ham og Zippo til M&M Christmans Show d. 1. december.
Men nu må vi se hvordan de ser ud til den tid.

Jeg ville have meldt Gucci til materialeprøven, men har ikke rigtig fået trænet hende og har ikke rigtig overskud til at få hende gjort klar, så det må vente til næste år.

Papaya er ved at blive en rigtig stor pige og hun nyder også samværet med hestene.
Vi glæder os til vi kan få vores egen lille gård, hvor Papaya kan komme ud og hygge med hestene hver dag.

_________________________________________________________________________________________________

D. 17. August

Lena og jeg har været nede og se Bamse's første føl her på dansk jord.
Mette's dejlige hoppe Mabel K har fået et super lækkert hingsteføl i samme farve som farmand. Kivi's Ronaldo.
Han er bare utrolig harmonisk, dejlig kraftig og med en helt fantastisk hals.
Desværre var det regnvejr da vi var der så han var ret gennemblødt, men fik da taget lidt billeder.
Han er selvfølgelig også tilføjet til Bamse's følside.
Må sige at jeg er MEGET tilfreds med kvaliteten på Bamses første føl, så nu glæder jeg mig endnu mere til at se dem jeg forhåbentlig selv får næste år.

Ronaldo er vist tilmeldt til Store Hestedag, så både Mette og jeg er spændte på hvordan han klarer sig.
Selv har jeg tilmeldt Zippo og Zilver. Har ikke fået trænet så meget med Zippo, men det håber jeg at få tid til de næste par uger.

Jeg er nu også endelig blevet færdig med bedækningsplanen for i år. Alle hopper pånær Tamelone ser ud til at være færdig bedækkede nu og kombinationerne og deres termin er sat på Bedækningssiden.
Tamelone bliver bedækket med Silbersee Luxus lige nu, så forhåbentlig holder hun og så har vi snart en termins dato på hende også.

Zita er tilmeldt til Gørlev plageskue. Hun var den eneste jeg kunne tage med da vi ikke kan vise føl eller 2 års hingste der.
Der kommer godt nok en og kigger på hende på mandag, så nu må vi se om det bliver mig eller den nye ejer der skal til Gørlev med hende.
Uanset har jeg lovet at fremvise hende.

Forleden fik Lena og jeg taget nogle nye billeder af ungdyrene, så fik også skudt nogle stykker af lille Zita.

__________________________________________________________________________________________________

D. 26. Juli

Der bliver ved med at ske noget nyt så jeg konstant er bagud med opdateringen, men nu er jeg endelig ved at være up to date.
MEGET er sket siden sidst!

Først en lille opfordring til at "like" os på facebook og på den måde følge lidt med i hvad der sker på stutteriet.
Det er blandt andet på vores facebook side at alle de maaaange billeder jeg får taget bliver lagt op.

Få dage efter sidste opdatering folede Cyselle. Hun fik en dejlig lille mushroom dreng med stjerne.
Han har fået navnet Shady Acres Cute Commander, og Nadia der har købt Benetton, har også reserveret denne dejlige lille fyr.

Selve folingen foregik om formiddagen kl. 10.30.
Nadia's mor Ellen ringede og sagde at nu var det snart nu, så Papaya og jeg kørte derud og var med lige fra start.

Uanset hvor mange gange man oplever en foling tror jeg aldrig det holder op med at være en fantastisk oplevelse, ihvertfald når alt går som det skal.
Papaya synes også det var meget spændende.

Men man kan godt blive lidt træt af sådan et barselsbesøg

Lille Zippo er også reserveret (ja det blev han faktisk da han var et par dage gammel) så han rejser efter planen til Østrig til December.
Jeg er glad for at jeg solgte ham så hurtigt, for ellers havde jeg aldrig kunne skille mig af med ham! Han er bare så skøn!

Zippo og Commander elsker hinanden og render og leger hele tiden

Nå men Cyselle nåede jo heldigvis at fole inden kåringen, hvilket var dejligt så jeg kunne koncentrere mig om den.
Zodiac gik desværre hen og blev halt på det ene bagben, så han måtte blive hjemme. Øv!
Men jeg fik da også rigeligt at se til med de to andre herrer.
Forberedelsen havde ikke ligefrem været optimal især med Waldo.
Den sidste tid hos kiropraktoren inden kåringen bekræftede også mine bange anelser. Waldo havde lavet en ny skade og var nu helt strammet op i højre side.
Kiropraktoren fik løsnet ham godt op og han fik både akupunktur, laser og hele baduljen og så købte jeg ellers et massageapparat til ham og masserede ham flere gange dagligt samt lavede øvelserne.
Derudover fjernede jeg ham fra Regina, hvilket resulterede i at han løb og løb non stop i en hel nat, så han var helt tynd og opkneben at se på dagen efter. Ikke det fedeste få dage inden kåringen :(
Så ind til Regina igen og så bare klø på med massage mm. Det hjalp heldivis en del, men jeg synes slet ikke han var optimal hverken i huld eller bevægelser da vi drog afsted til kåring, så jeg var rimelig opgivende på forhånd.
Bamse var heldigvis rigtig godt gående, men havde som forventet ikke nået at få nok huld på ham.

Nå men ind i ringen kom de og Helle var så sød at hjælpe med at holde Waldo mens jeg mønstrede Bamse og omvendt.
Da vi så nåede til oprangeringen blev jeg noget forbløffet da de kaldte Waldo op på en 2. plads i et meget stærkt 5 års og ældre mini hold.
Endda foran en yderst lækker Bergeruds Playboy som jeg ellers havde tippet som vinderen af holdet. Playboy er ellers tidligere champion til den sweitziske hingstekåring og desuden "Best small licensed stallion" , "Small in hand senior Champion 2008", "Small in hand Champion 2008" og "Reserve Overall Champion 2008" ved det International Show i Redefin i Tyskland.
Bamse endte som anden sidst i holdet. Havde ellers troet at han var mere deres type end Waldo, ud fra de øvrige bedømmelser den dag.
Nå men nu var det spændende. Waldo fik intet mindre end 43 point og en kåring i 1. kl!! Jeg var lykkelig, for det synes jeg bestemt han fortjener men havde aldrig troet det med den stand han blev stillet i.
Skønt skønt!



Bamse fik 39 point og en okay beskrivelse. De synes han manglede fylde i forparten, hvilket jeg er enig i. Og så synes de også han havde en muskelfattig overlinie hvilket jeg ikke kunne genkende.
Endelig synes de hans skridt var snæver for hvilket jeg slet ikke fatter. Han er ellers en af de bredere hingste.
Nå men heldigvis kunne de da se hans fantastisk trav og honorerede det med et 9-tal hvilket jeg var rigtig glad for. Flere kom hen til mig og sagde at de synes han havde den bedste trav på dagen, så det varmede selvfølgelig.
Kunne godt overveje at stille Bamse igen en dag, men tror desværre ikke det er realistisk at nå at få ham i ordentlig showkondition, da han er svær at få til at spise meget om vinteren.

Uanset hvad er jeg ihvertfald meget glade for mine to drenge og håber at få mange dejlige føl efter dem

Ikke kun mine dejlige drenge opnåede kåring i år. I traileren havde vi også Lenas dejlige lille Følfods Challure som opnåede en fremragende avlsgodkendelse med 42 point og sågar blev præmieret som Mini Champion!
En anden der opnåede avlsgodkendelse i år var Trix's første søn Hedegårdes Trixtan. Han er endnu noget underudvilket og mangler derfor fylde, men er meget harmonisk og med gode bevægelser, så dommerne så godt potentiale i ham.


Waldo har jeg jo allerede fået 3 dejlige føl efter, som alle er reserveret allerede:

Zippo, Benetton og Commander

Bamses føl må derimod vente til næste år, da Sine desværre viste sig at være tom, og Trix mistede sit føl i starten af juni. Det var ellers mit eneste hoppeføl i år, og så endda lige i den bestilte farve, bay dun :(
Nå men samme nat som Trix mistede sit føl, folede Mette's dejlige hoppe Mabel et skønt lille Bay Dun hingsteføl. Mette er helt vild med ham, så det er jeg rigtig glad for. Lena og jeg skal ned og se ham så vi kan få taget nogle billeder af ham.
Her lidt billeder af Trix og hendes lille hoppeføl der aldrig fik lov at mærke livet. Det tog hårdt på Trix som sørgede over føllet i næsten 4 dage før hun endelig forlod det og vi kunne begrave det.
Istedet adopeterede hun så Bamse, som jeg havde lukket ind til hende sammen med Sine.
Så de næste dage beskyttede hun ham fra alle som om han var hendes lille føl. Søde Bamse, god som dagen er lang, fandt sig bare i det!

Bamse går derfor nu og hygger sig i stod med Trix og Sine, og så håber vi på to dejlige levende føl efter ham næste år!
Selvom man selv har damer, kan man jo godt mene at dem på den anden side af hegnet ser søde ud

Waldo er også blevet far til et par føl mere udover mine egne, nemlig den lille mushroom hoppe Vojes Noble Silvana og en skøn lille rødbroget hingst, Langagergård's Woody.
De er begge tilføjet til Waldo's følside.

Gucci blev kørt til ombedækning hos Silbersee Luxus imiddelbart efter hingstekåringen, så nu krydser jeg fingre for at hun holder i år og hvis jeg er heldig, leverer et lille sølv føl næste år.
Gensyns glæden var ihvertfald stor.

Efter hingstekåringen kom også lidt flere damer til Waldo.
Zilver og Cyselle har jeg lukket i stod med ham. Og så er Kate også kommet med hendes lille palomino brogede hoppe Bakkegaard's Amanda.

Waldo nyder sit stod og er faldet helt til ro, taget fint på og hovene har rettet sig helt. Nu kan han få lov bare at gå og hygge sig.

Det var ikke længe efter kåringen før Tamelone pludselig lagde an til foling.
Hun havde ellers intet yver overhovedet da vi tjekkede om morgenen, men da Lena kom hjem fra arbejde ved elleve tiden om aftenen og ville aftenfodre, så stod hun pludselig med fyldt spændt yver med vokspropper.
Så mig afsted og ud til Lena. Vi tog Tamelone ind i gården så vi bedre kunne holde øje. Hun blev ved at have vokspropper og små svedte i lysken, men intet skete. Hun blev bare ved og ved at rende rundt. Jeg var oppe og tjekke hende hvert 20. minut. Da vi nåede klokken syv om morgene var jeg mere eller mindre som en zoombie, så da Lena stod op foreslog hun at jeg lagde mig og sov og at hun så lukkede Tamelone ud til de andre igen og holdt øje med hende der. Der gik lidt under en time, så blev jeg vækket og Tamelone var endelig gået i gang.
Og det var rigtig godt vi var der, da moderkagen var løsnet og på vej ud foran føllet. Fik lynhurtigt revet hun i den og i fosterhinden og i løbet af nul komma dut havde vi fået føllet ud, der heldigvis var i live.
En dejlig brun hingst med det skønneste hoved og kæmpe store øjne. Han er kommet til at hedde Patron, som betyder skytsengel eller beskytter. Sådan en må han have haft med sig.

Selvom det gik meget hurtigt var Tamelone vist stadig lidt træt efter nattens vandren omkring.

Tamelone er bare den perfekte mor og meget stolt af sin lille fyr!

Shady Acres Powerful Patron

Synes han er en meget lovende lille fyr med skøn udstråling og super lovende bevægelser.
Og ja afstamningen er bestemt heller ikke at kimse af.
Han er det eneste af mine føl i år der stadig er til salg.

I juni måned var jeg til Roskilde Dyrskue. Jeg havde ingen ponyer med, men fungerede for første gang som dommersekretær, hvilket var meget spændende og lærerigt. Bestemt ikke sidste gang jeg gør det.
Lige inden dyrskuet kørte jeg Tamelone op til Silbersee Luxus hvor hun blev forenet med Gucci. Håber de begge vil levere et dejligt føl næste år.
Jeg så i denne forbindelse alle de dejlige Luxus føl Hanna havde fået og var meget positivt overrasket over kvaliteten. Så er bestemt spændt på næste år.

Første weekend i Juli var der Gørlev hesteskue. Havde ikke de store forventninger da jeg tilmeldte Regina, men synes faktisk hun endte med se ret godt ud da vi skulle afsted, så selvom hun er lidt lang af midstykke så håbede jeg at hun ihvertfald kunne hive 22 point hjem. Og det gjorde hun også! På trods af at de valgte at annoncere (meget højt og indledt med en vild fanfare) noget med nogle hunde i et bur midt i vores bedømmelse, hvilket resulteret i en skrækslagen og noget anspændt Regina der trippede mod udgangen i skridt ned af hele langsiden.
Nå men jeg var glad for hendes point og en fin beskrivelse. De synes hun havde en lidt trang forening mellem hoved og hals hvilket jeg slet ikke kan genkende, men det er rigtig at hun er lidt lang, og at skridten på dagen desværre blev lidt kort. Jan Bjørnshøj sagde at han synes det var en dejlig hoppe jeg havde.
Alt i alt var det bare en skøn skøn dag med fantastisk vejr og en super stemning, hvor shetterne vandt næsten alle fælles konkurrencerne. Skuets bedste veteran, skuets bedste hoppe og skuets bedste samling. Kun i skuets bedste vallak måtte vi se os slået.


Weekenden efter var jeg igang igen!
Om fredagen fik vi fint besøg idet formanden for avlsforeningen i Sweitz kom på besøg med nogle af hendes avler bekendte for at se mine og Lena's ponyer.

Vi elsker besøg, så hvis nogen skulle få lyst til at komme og se vores ponyer er de mere end velkomne til at kontakte os :)

Efter nogle hyggelige timer sammen med vores gæster, hvor vi også var hjemme og besøge Kate fra Stutteri Bakkegaard, gik turen hjemad for at vaske ponyer.
Jeg havde nemlig tilmeldt Sine og Bamse til Mountain and Moorland Show dagen efter.
Bamse havde jeg håbet ville være fyldt mere ud siden kåringen men på trods af fuldtidgræs plus showfoder dagligt i ugerne op til showet tog han ikke rigtig på.
Lidt ærgeligt da jeg jo havde håbet på en lidt bedre bedømmelse hvis han var i ordentlig kondition. Nå men han fik kun et enkelt point mindre end til kåringen.
Det der var mest skuffende var at han kun fik en 7 tal for hans fantastiske trav. Dommeren mente den var for vid fortil. Til gengæld mente hun i modsætning til kåringsdommerne at han havde en god overlinie.
Dommeren synes bare generelt han var for klejn i det. Det kan jeg jo slet ikke genkende. Synes han er en dejlig kraftig lille bred Bamse, omend han mangler at fylde lidt ud pt. :)
Fik desværre ikke selv taget nogle billeder på dagen, men Joan fik fanget disse af ham:

Sine var godt nok lidt rigeligt overvægtig da jeg tilmeldte hende, men det var blevet meget værre siden, og hun var mildest talt bolle fed.
Så ja jeg regnede ikke rigtig med noget. Derfor var overraskelsen også stor da hun blev kaldt op på fløjen i et kæmpe blandet goldhoppe hold, med 10 dejlige hopper af forskellige racer.
Hun fik en super beskrivelse og 41 point, med besked fra dommeren om at hun ville have fået højere point, hvis ikke hun havde været så fed, og at jeg måtte love at slanke hende.
Dommeren var især imponeret over hvor godt hun bevægede sig, på trods af hendes massive overvægt. Som hun sagde til mig inde til bedømmelsen, da jeg kom tilbage efter at have travet hende. "Jeg smiler fordi jeg er positivt overrasket. Det burde slet ikke være fysisk muligt for hende at bevæge sig så godt med skulderen pakket ind i fedt på den måde"

Nå men de fine point og fløjpladsen gav billet til Senior Championatet med nok over 20 andre ponyer af forskellige racer.
Og søreme om ikke lille Sine blev hevet frem af dagens to dommere som Senior Reserve Champion, kun slået af en dejlig welsh!!

Herefter gik turen videre til konkurrencen om Bedt i Racen, sammen med de bedste shettere fra de øvrige championater.
Og søreme om ikke hun også gik hen og vandt den! Hun var altså bedste shetlænder på hele dagen!

Endelig gik turen til BIS ringen. Kun lille bitte Sine og 5 imponerende welsh ponyer.
BIS og BIS Res. gik da også forventeligt til welsh ponyer, men da jeg så troede at vi var færdige for i dag, bliver lille Sine til min store forvirring kaldt frem.
Speakeren annoncerer at dommeren er så imponeret over denne lille pony at hun gerne vil fremhæve hende og derfor har udnævnt hende til Best in Show Res. Reserve!!
Hold da op en overraskelse, men selvfølgelig en god en af slagsen. Tror bare dommeren gerne ville nyde Sine i endnu en æresrunde hvor hun uden problemer fulgte med de to store welsh ponyer i hendes flyvende trav!

Jeg er bare så stolt af min lille flødebolle, som ikke satte en hov forkert hele dagen!
Helt sikkert ikke sidste gang jeg har hende med i byen, da hun er en drøm at fremvise. Men indtil videre får hun lov at slappe af og hvile lidt på laurbær bladene!

Tusing tak til Joan for alle de fine billeder.
Fik som sagt ikke taget nogle selv på dagen, men Lena og jeg lavede opstillingbilleder af hende og Lenas hoppe Patroness forleden, og synes selv de blev meget gode, selvom både vi og hestene var ved at blive ædt op levende af de lede bidende klæger!

Weekenden efter M&M stod den på hoppekåring.
Jeg havde ikke selv nogen med i år, men havde lovet Lena at fremvise hendes hoppe Patroness til omkåring.
Hun havde fået 39 point sidste år og Lena ville have minimum 40 point på hende.
Mønstringen gik super og Pat endte på fløjen med 41 point, så vi var glade, selvom vi og mange andre mente hun også skulle have haft et 9-tal i trav.
Men Lena er tilfreds og det er det vigtigste!

Som en del af bestyrelsen skulle jeg i år også med til kåringen i Jylland.
Det var rigtig spændende og vi have et super samarbejde.

Næste show i vente må vel være Føl-og Plageskuet til Store Hestedag i Roskilde.
Jeg har dabatteret lidt med mig selv om hvem der skal med. Det er jubilæums år så hopperne kan også udstilles.
Zippo er nok det føl der ser bedst ud lige pt. men meget kan jo ændre sig på lidt over en måned, og Zilver ser ikke så godt ud pt. Hun skal gerne have lidt mere fylde når hun stilles.
Nå men hun har jo alligevel ikke de store point med i baggagen og forsvare, så det endte med at blive hende og Zippo jeg tilmeldte :)

Vil da lige slutte af med en lille billed serie af Zippo der bare er den skønneste lille fyr!

En rigtig lille kælemås!

Det er lidt hårdt at få ordnet fusser, så lille manden lægger sig som regel til at sove imens :)

Tak for nu. Håber ikke der går lige så længe inden næste opdatering!

___________________________________________________________________________________________________

D. 2. Maj

Puha, tiden flyver og allerede er der sket meget siden sidste opdatering.

Den størte og bedste nyhed er at Bella har folet og fået et dejligt palomino broget hingsteføl. Han er kommet til at hedde Shady Acres Benetton og han blev født d. 6. April.

Nadia, som jo ejer Benetton's mor Bella, har været helt forelsket i den lille fyr lige fra dag et, så hun er vist glad for at han blev en lille dreng.
Han har jo lige den farve jeg havde bestilt, men jeg har desværre ikke rigtig mulighed for at have flere hingste på nuværende tidspunkt, så Nadia har fået lov at købe den lille fyr.

Den næste vi venter på er Cyselle. Hun har termin i dag, og har stået med noget yver længe, men det sidste lange stykke tid er der ikke rigtig sket så meget. Så vi venter og venter, mere og mere utålmodigt.

Udover mine to dejlige brogede drenge som kan ses på Følsiden, er Waldo også blevet far til et dejligt lille rødbroget hoppeføl. Det er Heidi's lille røde hoppe Viverhus Anna-Bell der har folet d. 24/4.
Den lille er kommet til at hedde Birch's Whistler Bay, og Heidi har taget dette fine billede af hende knap et døgn gammel:

Og endelig er jeg også blevet kontaktet af en på facebook, der ejer en af Waldo's sønner fra Holland. Så han er også blevet tilføjet Waldo's følside.
Han er brunbroget og hedder Cocky ;)



Sidste weekend var vi til Dorthealyst Plageskue. Jeg havde lille York med.
Han var noget oppe og køre og meget anspændt, så han skridtede rimelig elendigt. Øv.
Nå men han fik endelig sit fortjente 9-tal i typen! Generelt var jeg enig med dommerne i beskrivelsen, der var lige et par småting jeg ikke selv kan genkende. Synes ikke han har kort hals og synes han har rigtig gode hove for hans størrelse. Jeg ville måske have givet ham mere end 7 i lemmer da jeg synes han har nogle gode føre lemmer og en masse hovskæg, og ville nok også have sneget mig op på et 7-tal i bevægelse selvom han bestemt ikke var optimal på dagen. Skridten var anspændt og han er stadig lidt kort i trav selvom det blir bedre og bedre. Men som Jan sagde, at man kan virkelig se hans far i ham, og typen kan han ihvertfald ikke løbe fra. Så må vi se om bevægelserne bliver bedre.
Ellers synes jeg bare at han ser hamrende godt ud lige for tiden! Glæder mig virkelig til at pakke ham ud af den vinterpels :)

Lige for tiden går tiden med at træne drengene til kåringen næste uge.
Jeg har tilmeldt både Waldo, Bamse og Zodiac.
Det går rigtig fint med træningen men man ved jo aldrig hvordan de opfører sig i byen.

Bamse er kommet på græs og har taget lidt af det han har tabt over vinteren på igen. Han fælder rimelig godt så jeg håber han lige når at smide det sidste inden kåringen.
Træningen går også rigtig godt. Selvom han er en lidt forsigtig nervøs lille fyr, så vil han så gerne arbejde for en og gøre alting rigtig. Han eneste problem pt. er hans hove.
De flækkede jo rigtig meget sidste år, så nu har han kørt på biotin tilskud i et halvt år, og det har heldigvis hjulpet rigtig fint så de ikke længere flækker. Hans hove vokser dog ikke så hurtigt, så man kan stadig godt se at der har været flækket noget af i siderne. Heldigvis synes jeg også sagtens man kan se at han har nogle gode brede store hove, selvom de ikke er så lange :)
Og ja han bevæger sig super dejligt. Han er den første pony jeg har mødt der traver endnu bedre for hånd end når han løber frit på marken.

Waldo er blevet flyttet på sommergræs i Ølby med Regina, i håbet om at få ham til at slappe af.
Han har stresset meget her i foråret og havde brug for at komme væk. Nu er han endelig helt afslappet og er så småt begyndt at tage på, og selvom jeg ikke tror vi når at tage det hele på igen så ser han okay ud efterhånden. Mangler bare lige lidt ekstra fylde på røven.
Det er værre med hans hove. Han har jo løbet rigtig meget i vinters og i foråret, så hans hove var slidt helt ned. Desværre har hans skade i lænden også betyde at han har kompenseret og begyndt at gå lidt på ydersiden især på på den venstre forhov, og det kombineret med hans løberi der gjorde det umuligt at beskære ham, har gjort at hoven er blevet noget skæv. Øv, øv, han plejer at have så gode hove, men de er hvide og slides derfor lidt for nemt, når man har en hingst med tendens til at rende :(
Derudover gik det ellers rimeligt godt med hans bevægelser, især efter sidste tur til kiropraktoren. Men de sidste par dage har han haft lidt tilbagefald synes jeg. Måske fordi han bedækker Regina, det ved jeg ikke.
Men det er jo lidt pest eller kolera, om han skal rende sig tynd alene, eller risikere at påvirke gangarterne pga. bedækning af Regina.
Nå men han har en sidste tid hos Kiropraktoren på onsdag, så håber vi han bare er nogenlunde klar. Sidst vi var der fik jeg at vide at han ikke længere var låst, men at der stadig var lidt tonus-forskel i musklerne.
Så nu må vi se hvad hun siger på onsdag. Helt 100% blir det nok ikke, hvilket selvfølgelig er brand ærgeligt, når han nu ellers har så skønne bevægelser, men bare han kan få en nogenlunde bedømmelse er jeg glad.
Jeg tør ihvertfald ikke vente med at kåre ham. Så uheldig som han er skal han nok ende med at gøre mere skade på sig selv.

Til sidst har vi Zodiac. Hmmm... har debatteret mange gange om jeg skulle tage ham med eller ej, men nu prøver vi selvom jeg synes det er meget svingenede med hans bevægelser lige for tiden :(
Han kunne godt trænge til mere muskelfylde pt. men han er jo også kun tre. Hans hove er pæne og lige men stadig noget små og baghovene en anelse smalle.
Men hans bygning er generelt rigtig harmonisk.
Desværre fælder han næsten ikke, og slet ikke på halsen, hvor han ellers har det værste strit hår. Det får hans ellers dejlige hals til at se mærkelig tyk og kraftig ud sammenlignet med resten af kroppen hvor hårene ligger ned.
Hvis ikke han når at fælde af på halsen, har jeg aftalt med Hanna at hun hjælper mig med at klippe hårene på halsen. Jeg ved at det ikke er optimalt og at man ikke klipper en shetter, men hellere det end at han ser direkte uharmonisk ud. Han har desværre tabt sig lidt siden billedet forneden blev taget, da han fik løbet lidt langs hegnet overfor Lenas hingst shadow. Nu har vi flyttet Shadow og Zodiac slapper af igen. Så håber vi han når at tage lidt af det på igen.

Nå puha. Kan mærke jeg er nervøs allerede, og går hele tiden og finder på fejl og mangler.
Må bare slappe af og lade det gå som det går. Zodiac har jeg ikke de store forventninger til men skulle han gå igennem og få sin avlsgodkendelse, så kan han få en enkelt hoppe og gå og hygge sig med, og så kan han få et par år mere på bagen før han skal kåres endeligt. Bamse og Waldo håber jeg få en okay kåring. Har ingen forventninger om 1.kl, championater osv. men håber på nogle gode beskrivelser og fair point, på trods af de små mangler jeg godt selv er klar over.
Nu må vi se... en ting er ihvertfald sikkert, jeg får møg travlt! Lidt ærgeligt, da der kommer mange hingste jeg gerne ville se, men får nok ikke meget tid til at kigge på.

Har da forresten også været til den sidste afdeling af kørekurset med Gucci.
Det gik over alt forventning. Havde jo kun haft hende for lange liner den ene gang til det første kursus, og så en enkelt gang herhjemme efterfølgende.
Så jeg spændte linerne for og gik rundt med hende mens de andre prøvede at spænde for. De havde jo haft en kursusgang mere mens jeg var på Bali, så nogle af dem havde prøvet det før.
Da de alle havde prøvet, aftalte jeg med Poul at vi også prøvede at spænde Gucci for.
Det gjorde vi og Poul tog linerne. Jeg gik ved siden af og så havde vi en styrmand i enden af træktovet.
Sådan gik vi en enkelt runde på ridebanen og så hoppede Poul pludselig op i vognen. Han menet ikke han behøvede at gå længere, og som i kan se på hans smil mente han nok at Gucci skulle blive en god kørepony.

Efter en runde hoppede han af og mente så at det var min tur, så jeg hoppede i vognen og så kørte vi et par omgange, hvorefter den kære styrmand sagde det går jo strålende og fjernede træktovet.
Så tullede Gucci og jeg rundt på banen i skridt og trav, lavede vendinger osv. og så holdt vi pause for at vi alle kunne få lidt froskost.

Under froskosten blev det besluttet at vi skulle tage en lille tur til stranden. Så alle ponyerne blev spændt for, på nær en 3 års hoppe der var lidt for nervøs ved vognen stadig.
I samlet flok drog vi så afsted. Nogle med trækkere på, men Gucci og jeg kørte afsted uden nogle hjælpere, og jeg tror hun virkelig nød det. Hun havde ihvertfald ørene fremme hele vejen.
På hjemvejen fik jeg endda en lille passager ombord der var blevet træt af at gå.

Til slut fik vi taget fællesbillede da vi kom tilbage fra turen.

Mange glade ponyfolk!

Havde håbet at Gucci ville nå at komme for vognen igen inden hun skal tilbage til bedækning hos Silbersee Luxus, men har haft så travlt med træning af hingstene.
Må se om ikke jeg lige kan køre en lille tur med hende i løbet af næste uge.

Her til sidst et lille billede af Regina da hun ankom tilbage til Ølby, hvor hun jo også gik sidste sommer.
Hun styrede direkte mod toppen af hendes elskede udkigsbakke!

Regina har jeg tilmeldt Gørlev Dyreskue. Har ikke forventninger om meget mere end 21 point, men har ikke rigtig andre hopper jeg kan tage med da de alle går med føl.
Gucci gør godt nok ikke, men hun var jo med sidste år, og er desuden til bedækning til den tid tror jeg.
Men med til Gørlev skal jeg ihvertfald, da det altid er super hyggeligt.
Så nu må Regina en tur i byen :)

Har også fået taget en masse nyere billeder af begge føllene, men de må komme med i næste opdatering efter hingstekåringen :)

____________________________________________________________________________________________________

D. 4. April

Så blev spændingen udløst, og første føl i år er nu ankommet.
D. 30. marts fik Zilver det aller første føl i Danmark efter Waldo. Og sikke et skønt føl. Et dejligt mushroom broget hingsteføl, der er kommet til at hedde Shady Acres Zippo.
Han er super sød og fræk, med et kønt udtryksfuldt hoved.
Da jeg jo desværre ikke har plads til at beholde så mange hingste, var lille manden til salg med det samme, og allerede første dag jeg havde sat ham til salg, havde jeg 6-7 købere i kø.
Det er jo super dejligt når der er sådan en interesse i ens avl, og lille Zippo er nu reserveret til Melanie Fürst fra Østrig. Han tager den lange tur derned når han er ca. 8 måneder gammel.
Jeg har lagt et link til Melanies hjemmeside på link siden.
Selve folingen gik vi glip af, da Zilver snød os godt og grundigt. Ved hendes to tidligere føl har der ikke været nogen tvivl om at det har været oppe over at hun skulle fole, og begge gange har hun folet om natten.
Denne gang vaglte hun at fole ude på folden midt om dagen!
Jeg var derude om formiddagen og da jeg gik ved 13-tiden var jeg lige ude og mærke yver en sidste gang. Ingen ændring i forhold til de sidste par dage, hvor det var blevet lidt slappere i forhold til tidligere.
Ikke spændt eller varmt, ingen vokspropper eller noget.
Kl. 16.00 går Lena så ud for at vise hendes gæster ponyerne, og hvad render der rundt? Et lille føl mellem Zilvers ben! Han var allerede på benene og pattede fint. Frisk og frejdig, og var allerede begyndt at blive tør henover ryggen. Så altså hun må jo have folet forholdvis kort tid efter jeg er kørt. De hopper er ikke til at regne med!
Har jo ellers været så nervøs for Zilver, men hun må have smuttet ham lige ud. Hun havde ikke engang rullet rundt over ryggen som hun ellers plejer når hun foler, da der kun var mudder på maven og lidt på halsen.
Dejligt når alt alligevel går godt og hoppe og føl er sunde og raske.
Første dag brugte jeg langt tid på at nusse lille-manden og få nulret alle mudderkagerne ud af pelsen. Her på billederne er lille manden knap et døgn gammel:

Kort inden Zilvers foling fik Sine faktisk også lidt fast yver, men det faldt igen dagen inden, og har været rimelig slapt lige siden. Kunne heller ikke helt forstå det da Sine først skulle fole i starten af Juli.
Den næste der foler tror jeg bliver Bella. Hun har haft lidt yver on and off i et godt stykke tid nu, og hendes nye ejer Nadja er ved at blive vanvittig. Det er første gang hun skal opleve dette, og hun er ved at gå ud af sit gode skind. Så håber da ikke at Bella trækker pinen alt for længe endnu. Hun har termin d. 11. april, så tiden nærmer sig ihvertfald.

_____________________________________________________________________________________________________

D. 20. Marts

Så er det vist tid til at opdatere hvad der er sket her i det nye år indtil videre.

Jeg har netop været til det sidste af dommer kurserne for denne gang, og har sagt ja til at prøve at fortsætte med næste række af kurser og dommer eksamen.
Så må vi se om jeg har hvad der skal til. Synes ihvertfald det blir meget spændende.

På lørdag er der generalforsamling i avlsforeningen, så glæder mig til en dag med andre passionerede avlere.
Mere om dette ved næste opdatering.

I starten af marts var jeg til Mountain and Moorland Winther Show.
Jeg havde tilmeldt York og Gucci. Gucci var ellers stadig alt for fed og jeg ved at dommeren Rachel Brown trækker gevaldigt ned på det, men havde ikke rigtig andre da jeg ikke ville tage de ifolede hopper med.
York så til gengæld skide godt ud så ham glædede jeg mig til at vise frem. Jeg havde dog ikke de store forventninger da jeg så det hold han skulle deltage i. En medium hingst og to store flotte standard hingste hvoraf den ene var bedste føl på Sjælland for 2 år siden, plus en stor Fell hingst og en dartmoor hingst. Havde mere eller mindre forberedt mig på min sædvanlige sidste plads, så overraskelsen var stor da lille York blev hevet op på fløjen!
Dette var jeg selvfølgelig rigtig glad for men pointene var skuffende, kun 37 point blev det til. Kunne dog se at det var rimelig generelt at der blev givet meget lave point især til ungdyrene, på nær et hold to års hopper der fik pæne point. Ellers var der ingen andre fløjpladser blandt ungdyrene der opnåede mere end 39 point. Så ja skuffende point men glad for den røde sløjfe.
Beskrivelsen var jeg heller ikke rigtig enig i, idet der stod han savnede bedre overtrædning i skridt. Det synes jeg netop han har, det er kun traven der stadig mangler lidt mere indundergreb. Og så fik han kun et 7-tal for sine "passende føre lemmer" og han har bestemt rigtig føre lemmer med gode runde hove. Nå men uanset havde han rigtig godt af at komme i byen og jeg synes allerede han er blevet bedre til at slappe af. Det vil hovedsageligt være ham der bliver vist frem på plageskuerne i år da Zita jo er til salg og Soffie er rejst.

S

Efter York var det Guccis tur. Hun var kommet i et stærkt goldhoppe hold med ikke mindre end tre andre 1.kl hopper. Hun blev oprangeret som nummer 4 af 9, bag de andre 1.kl. hopper, hvilket jeg var hlt tilfreds med taget hendes manglende showform i betragning, men igen var pointene skuffende. Kun fløjen fik de 42 point svarende til hendes 1.kl kåring, de andre 3 fik hhv. 39, 38 og til sidst Gucci med 37, og ja de sidste i holdet fik ligesom i Yorks hold kun 33 point. Hoppen der stod som nummer 5 efter Gucci, er kåret med 41 point og måtte nøjes med skuffende 36 point. Der var vist flere skuffede hoppe ejere.
Godt nok havde jeg ikke forventet samme point som til kåringen men synes stadig at 37 point er alt for lidt til en hoppe af Guccis kvalitet, også selvom hun er for fed.
Hun skal ihvertfald aldrig have et 7-tal i lemmer som hun fik her!

Det var generelt nogle meget forvirrende bedømmelser. Nogle fik at vide de var løse i haserne selvom det ikke var til at se. Andre kunne vi se var løse i haserne helt fra den anden ende af ridehuset men fik intet at vide om det i deres bedømmelser. Ponyer med 45 point måtte se sig slået af nogle med 41 point i championaterne osv osv.
Jeg måtte bare ryste på hovedet til sidst og opgive at fatte noget af det.
Udover de forvirrende bedømmelser var det som altid en super hyggelig dag og et super arrangement med masser af shetter snak og ponyer!!
Glæder mig allerede til For Fun Showet i Juli måned.

Næste show bliver Dorthealyst Plageskue, hvor jeg har tilmeldt York, og Lena har tilmeldt hendes lille Perle.
Det bliver spændene at se hvordan de klarer sig der, da vores ponyer ikke plejer at klare sig særlig godt til Dorthealyst.

Vinteren har også budt på noget sne og jeg har derfor fået taget nogle dejlige billeder af ponyerne i sneen:

Se flere billeder i albummet: Ponyer i sneen 2012, samt på de følgende hestes gallerier: Zilver, Tamelone, Regina, Sine, Trix, Zita, Waldo

Zita var ellers solgt til Sverige, depositum betalt og det hele, men grundet personlige problemer i familien, kunne køber desværre ikke gennemføre købet. Det er selvfølgelig rigtig ærgeligt for dem og også for Zita der ellers havde fundet et super hjem, hvor hun skulle bruges til udstilling, avl, kørsel, agility og meget mere.
Nå men jeg er sikker på der nok skal findes et rigtig godt hjem til hende derude et sted. Og indtil da kan jeg selv nyde synes af den smukke pige :)

Regina har desværre vist brunst og ser heller ikke drægtig ud, så sandsynligvis kommer der ikke noget føl efter hende i år, ligesom Gucci desværre heller ikke ser ud til at være drægtig.
Men vi skulle gerne stadig have omkring 6 dejlige føl på vej. Det glæder jeg mig meget til. Maverne er allerede ved at blive rigtig store.
De første der har termin er Zilver og Bella der gerne skulle fole i april.
Jeg har sat ca. termins datoer på siden med Bedækninger.

I februar var min veninde Jenny på besøg med tandudstyret, så vi kunne få ordnet tænder på alle mine små totter.
Så nu har de alle fået fine nye bisser! Mange tak for hjælpen til Jenny! Mine arme var ihvertfald meget trætte efter de to dages tandraspning, så havde aldrig klaret den uden hendes hjælp :)
Så mangler jeg bare lige at vaccinere dem alle, så er de klar til foråret!

Så kom nu forår!!!!

______________________________________________________________________________________________________

D. 19. marts

Først lige et kig tilbage på 2012.
Så vil jeg komme med næste opdatering snarest.

Året der gik 2012

Endnu et år er gået med forrygende fart. Dette år indeholdt både glæder og sorger.
Året startede med at jeg blev færdig som dyrlæge hvilket var en skøn oplevelse.... efterfulgt af den knap så sjove oplevelse af at det er stort set umuligt at få et job som nyudklækket dyrlæge.
Drømmen om hus på landet med plads til ponyerne osv. er derfor på stand by indtil jeg forhåbentlig finder et job.

Nå men på ponyfronten er der jo også sket en hel masse i 2012.
Ikke mindst kom der nogle spændende ponyer til. Blandt andet mine to skønne hingste Waldo og Bamse!
Dem glæder jeg mig selvfølgelig rigtig meget til at se de første føl efter her i 2013.

To andre skønne ponyer der kom til i 2012 var de dejlige halvsøstre Tamelone og Trix.
De er begge efter den meget avlsstærke 1. premie keur og preferent mini hingst Kiliam v. Dennehove. Han har på nuværende tidspunkt kun 3 afkom bosiddende i Danmark hvor Tamelone og Trix er de to af dem og deres bror Pericles v.h. Wald er den tredje. Alle tre søskende er kåret i første klasse, og alle tre med 9 i trav, hvilket må bevidne om hvor stærkt deres far avler, især bevægelser. Tamelone er desuden Medium Champion og Overall Reserve Champion, ligesom Pericles er Mini Champion og Overall Reserve Champion. Og for det ikke skal være løgn, blev Tamelones første afkom, Hedegårdes Shadow også avlsgodkendt i 2012 med 42 point og Medium Champion. Så jeg tror det er nogle hopper der kan gøre det rigtig godt i avlen, og jeg glæder mig til at se deres føl i 2013. Trix er ifolet med Bamse, og Tamelone er ifolet med Stjernens Mini-Paschal, der ligeledes blev kåret i 1. kl., Mini Champion og Overall Reserve Champion i 2012.

Den største oplevelse rent udstillingsmæssigt må være da en anden af mine nyerhvervelser, Stjernens Gucci-Rush, blev klassevinder, kåret i 1.kl. med 43 point og blev Medium Reserve Champion.
Det var en rigtig fed oplevelse, og ganske uventet da Gucci i den grad ikke var i showkondition. Hun var og er mildest talt meget fed!
Men hun formåede at vise sine talenter alligevel, og fik blandt andet et flot 9-tal for hendes skønne fundament, som var en af de ting jeg især faldt for da jeg valgte at købe hende.

Jeg fik kun et enkelt føl i 2012, men til gengæld et rigtig skønt et af slagsen.
Sine blev mor til dejlige lille Soffie, som er et føl med en kæmpe personlighed og store smukke øjne.
Da jeg ikke selv skulle beholde Soffie, var jeg meget glad for at findet et godt hjem til hende på Shetlandsøerne, hvor hun vil blive brugt til avl og udstilling.

Vi havde mange andre dejlige, men desværre også knap så dejlige oplevelser i 2012.
Læs mere om dem herunder, ved at trykke på Nyheder 2012.

________________________________________________________________________________________________

Nyheder 2012

Nyheder 2011

Nyheder 2010

Nyheder 2009


a href="Nyheder 2011.html" class="style6">Nyheder 2011

Nyheder 2010

Nyheder 2009