Silver
 

 

Forsiden

Nyheder

Stutteriet

Resultater

Hingste

Hopper

Føl

Plage

Bedækninger

Salg

Solgte heste

In memorium

Farvegenetik

Galleri

Kontakt

Links

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Silver eller Sølv genet er et dominant gen, der kun virker på sort pigment. Genet (PMEL17) blev kortlagt og identificeret i 2006 og en test er derfor blevet mulig.
Genet virker ved at fortynde det sorte pigment, og effekten er størst i man og hale.
Den sorte hest fortyndes derfor til en farve der hedder silver dapple, hvor kroppen kan være alt fra en mørk chokolade til en blållig grå farve til næsten sort. Man og hale fortyndes til en lys grålig til næsten hvid farve.
Genet har ingen effekt på rødt pigment, og det bæres derfor skjult på røde heste. På brune heste er det kun de sorte ben, man og hale der påvirkes af genet og afbleges på samme måde som for de sort heste. Kroppen forbliver den normale rødbrune farve, nogen gange med et sølvagtigt skær, hvis hesten har en del sorte hår i sin grundfarve. Denne farve kaldes silver bay.

Der har på det seneste været en del debat om hvorvidt sølvgenet overhovede findes hos shetlandspony racen.
Jeg kan sige så meget som at det gør den, om det er berettiget eller ej, synes jeg må være op til den enkelte person selv at vurdere.
Sagen er den at de eneste registrerede shetlandsponyer der til dato er dokumenteret med sølvgen, har tyske blodliner. For en del år siden, sandsynligvis de tidlige 1970'ere blev en lille gruppe Silver Dapple Amerikanske shetlandsponyer importeret til Tyskland. For ca. 10 år siden fandt UK Shetland Pony Stud-Book Society Council ud af at tyskerne stambogsførte både renracede shetlandsponyer, samt blandinger i den samme stambog. For at rydde op i rodet, blev kun ponyer med min. 3 generationer registreret afstamning tilladt at blive i stambogen. Men efter flere generationers avl kan det ikke udelukkes at nogle shetlandsponyer med amerikanske aner højst sandsynlig sluppet igennem denne "oprydning" og er dermed blevet registrerede som renracede og UK registrerede, og teorien er derfor at de silver dapple og silver bay shetlandsponyer vi oplever i Tyskland, stammer fra de amerikanske shetlandsponyer der blev importeret i sin tid. De amerikanske shetlandsponyerer blandt andet blandet med miniature hest samt andre racer hvor vi ved at sølvgenet findes.
UK Shetland Pony Stud-Book Society Council har sidenhen indført en regel om at alle shetlandsponyer der importeres til UK skal kunnespore deres stamdata tilbage til UK stamtavler for at kunne registreres.
Selvom sølvgenets eksistens i shetlandsponyracen muligvis er lidt af et "uheld" synes jeg alligevel at man lige så godt kan tage den til sig når nu den er her. Det er nogle utroligt smukke farver der kommer ud af det.

Nedenfor ses et billede af den eneste shetlandspony i Danmark (så vidt jeg er bekendt) der er bærer af sølv genet.
Olivia er en silver bay hoppe der er importeret fra Tyskland. Nedenfor ses hende og hendes far, der næsten ligner en silver dapple, men som faktisk er silver bay. Den eneste grund til at jeg med sikkerhed kan sige at han må være silver bay er fordi jeg i forbindelse med mit speciale har testet Olivia's genotype, og hun viste sig at være A/A i agouti lokus. Dette betyder at hun må have fået en brun allel fra både sin mor og sin far, og hendes far Luxus må derfor selv være bærer af brun, og derfor have brun grundfarve og ikke sort.


Olivia, silver bay og hendes far Luxus, også silver bay.

Mange silver dapple heste har de meget karakteristiske tydelige blommer eller dapples, som også ligger til grund for farvens navn.
Føllene fødes helt lyse, med hvide øjenvipper og ofte med stribede hove der som regel forsvinder når føllene er omkring 1 år gamle.


De forskellige nuancer

Der er selvfølgelig. ligesom for grundfarverne, et væld af forskellige nuancer inden for silver farverne. Disse kan varierer fra hest til hest men også hos den enkelte hest i forhold til alder, årstid osv.
Man mener også at homozygoterne, altså dem der bærer dobbelt silver gen, fortyndes en anelse mere end heterozygoterne. Det er derfor muligt at det kun er homozygoterne der kan opnå den mest spektakulære kontrast mllem den næste helt sorte kropsfarve og den kridhvide man og hale.

 

Silver Dapple

 

Silver Bay

 

Silver Bay farven kan meget let forveksles med en rød hest med lys man og hale, for i realiteten er det jo det den er, selvom genetikken bag er en helt anden.

 

Avl med Silver genet

Silver genet er jo som sagt dominant og derfor behøver kun en af forældrene a have genet for a føllet kan få farven. For at genet kommer til udtryk kræver det dog at føllets grundfarve ikke er rød, idet genet ingen effekt har på det røde pigment. For heste der er heterozygote for silver genet vil det blive givet videre til 50% af afkommene. Eventuelle røde føl, kan være bærere af genet.
Heste der er homozygote vil altid give et silver gen videre, og alle føl med sort eller brun grundfarve vil dermed blive hhv. silver dapple og silver bay. Alle røde føl vil være bærere af genet.

 

 

" content="da"> html>